BLIV PARAT TIL UNGDOMSUDDANNELSE - FOR DIG DER MANGLER AT AFSLUTTE 9. KLASSE?
Er du mellem 18-30 år og har du ikke gennemført 9. klasse – eller har du fået karakterer der ikke rækker til at søge ind på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, så er ”Bliv parat til ungdomsuddannelse” måske noget for dig.
Kom til informationsmøde:
På daghøjskolen Kursustrappen, Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg - ring og hør nærmere: 2916 6467.
På Kursustrappen kan du højne din faglighed i dansk og matematik m.m. og få almen viden i et undervisningsmiljø, hvor læring er muligt for dig. Vi har små hold, rolige og hyggelige lokaler – vi arbejder med den enkelte elev i centrum og vores lærere hjælper dig med at finde din læringsstil. Du bliver en del af et fællesskab med andre unge og Kursustrappens ansatte, hvor vi sammen løser opgaverne – i undervisningen – og i lektiecafeen.
VIL DU GERNE DYGTIGGØRE DIG I ET MILJØ MED UNGE I SAMME SITUATION?
”Bliv parat til ungdomsuddannelse” er et uddannelsestilbud for dig, der vil i gang med en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Timerne fordeles efter dit niveau i dansk og matematik – og du tilbydes Forberedende Voksenundervisning (FVU) i hhv. læsning og matematik eller tilsvarende på almen voksenuddannelse (AVU).
Men først og fremmest er det dine behov og muligheder vi tager udgangspunkt i – og sammen lægger vi en plan for dit forløb på Kursustrappen.
Har du ordblindhed, får du redskaber og værktøjer, der hjælper dig i det daglige og giver dig mulighed for at lære mere effektivt. På små hold med maks. 5 deltagere får du ordblindeundervisning med læse- og skrivestrategier, der gør dig bedre til at læse og skrive – og dermed gennemføre din uddannelse.
Herudover er der en række andre fag, der giver dig inspiration og lyst til at lære mere. Sammen med vores studie- og erhvervsvejledere tilbyder vi dig job- og studievejledning, og der vil være løbende samtaler med din kontaktlærer, hvor vi aftaler de kommende mål.
Du møder et anderledes uddannelsessted, hvor vi arbejder med:
For dig der er på uddannelseshjælp: Tal med din kommunale sagsbehandler, og hør hvilke muligheder du har. Se vedlagte
For dig der ikke modtager ydelseshjælp fra kommunen: Du kan tilmeldes forløbet dog kun FVU - uden deltagerbetaling - Se vedlagte
KURSUSPERIODE
Løbende optag over hele året – også hold i juli måned
ANTAL DELTAGERE
Små hold på 6 – 10 deltagere
KURSUSFORLØB
Undervisning maks. 25 timer pr. uge - eller fleksibelt sammensat – alle hverdage fra kl. 9.00 – 14.30
TILMELDING
Kontakt kontoret på tel. 3811 2100
Vi har en driftsoverenskomst med Frederiksberg VUC og samarbejde med KVUC – og kan tilbyde såvel AVU, FVU som ordblindeundervisning (OBU).
Sociale og relationelle forudsætninger som samarbejdsevner, attituder og konflikthåndtering |
|
Personlige forudsætninger som mødestabilitet, ansvarlighed, engagement og handlekompetence |
|
Motiverende forudsætninger som lyst til læring og uddannelse, viden om uddannelser og studiemiljø samt uddannelsesplaner |
Jeg har fået troen på, at jeg godt kan det der dansk og matematik
Jeg har været til prøve for første gang i mit liv og bestod! Det papir skal sgu i glas og ramme!
Her kan vi være hvem vi er
Jeg har fået lyst til at lære noget igen
Vi får rigtig meget hjælp på den gode måde. Lærerne er der for én