Din vej – din side

Samarbejde

Kursustrappen Frederiksberg har samarbejde med skoler omkring udbuddet af uddannelser som er taxameter finansieret, og som vi ikke selv er godkendt til at udbyde. Vi har derfor indgået samarbejdsaftaler med skoler i regionen – for at sikre denne ydelse til vores elever og kursister.

Dette betyder, at administrationen og myndighedsansvaret ligger hos den skole, vi samarbejder med – og selve uddannelsen og eventuelle prøver som hovedregel foregår på Kursustrappen.

Vi samarbejder med følgende skoler:

VUF: Vi har en driftsoverenskomst med VUF om udbud af ordblindeundervisning (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU).

KVUC: Vi samarbejder med KVUC om udbuddet AVU i dansk og matematik

ESNORD: Vi samarbejder med ESNORD, Hillerød om udbuddet af en række forskellige AMU forløb..

 

 

Samarbejde

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Ungeholdet – din side

Sygdom og sundhed

Sundhed skal forstås bredere end fravær af sygdom. Vi har fokus på psykisk og fysisk sundhed på vores holds aktiviteter. Vi arbejder til stadighed på, at vi skal have et godt og sikkert arbejdsmiljø (se afsnittet om arbejdsmiljø). Men sygdom og retningslinjer herfor er naturligvis nødvendige.

  • Sygemelding/raskmelding og vikardækning
  • Sygefraværssamtale, delvis rask/syg mv.
  • Pligter i forhold til jobcentret ved sygdom
  • Varigt nedsat arbejdsevne
  • Barns sygdom
  • Sundhedsforsikring

Sygemelding/raskmelding og vikardækning
Sygemelding for personalet (inkl. barns sygedage) skal ske til kontoret på tel. 3811 2100 inden kl. 8.00 om morgenen. Læg en besked på telefonsvareren. Raskmelding skal ske til kontoret om eftermiddagen senest kl. 15 med henblik på raskmelding den efterfølgende dag eller førstkommende hverdag

Vigtigt ved sygemelding: Når du melder dig syg eller melder barn syg, så fortæl, om du har lavet aftaler med nærmeste kolleger, eller om du i øvrigt har forslag til, hvordan sygefraværet kan dækkes ind. På den måde ved kontoret, om der  skal søges ekstern vikardækning. Dvs. skaf ikke selv ekstern vikardækning, før det er aftalt med kontoret.

Om sygemelding i forbindelse med ferie se ”Ansættelse og ansættelsesvilkår”.

Sygefraværssamtale, delvis rask/syg mv.
Lovgivningen på sygedagpengeområdet siger, at arbejdsgiver skal holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte medarbejder senest fire uger efter første sygedag. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen telefonisk.

Hvis medarbejderen er opsagt og fratræden sker inden otte uger fra første sygedag, skal samtalen ikke holdes.

Formålet med samtalen er at styrke dialogen mellem arbejdsplads og sygemeldte. Samtalen skal handle om, hvornår og hvordan sygemeldte kan komme tilbage til arbejdspladsen, herunder mulighederne for delvis rask-/sygemelding, skånehensyn som ekstra pauser, andre opgaver i en periode eller muligheder for omplacering.

På baggrund af sygemeldtes tilkendegivelser skal arbejdspladsen – og altså hermed os som virkomhed – svare på nogle spørgsmål om sygefraværets forventede varighed mv. Oplysningerne skal videregives til kommunen, der bruger disse til at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for at bevare arbejdsevnen.

Sygemeldte har ikke pligt efter sygedagpengeloven til at deltage i samtalen, og manglende medvirken har ikke konsekvenser for sygedagpengeretten/retten til refusion. Udeblivelse fra samtalen vil dog på Kursustrappen have ansættelsesretslige konsekvenser, idet vi stiller krav om deltagelse i samtalen med mindre væsentlige argumenter taler imod.

Sygemeldte kan i øvrigt anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, hvis der ikke er forventning om at vende tilbage til arbejdet inden for otte uger fra første sygedag. Kursustrappen kan – som alle andre arbejdsgivere – i henhold til lovgivningen afslå dette. På Kursustrappen vil vi dog altid søge at finde løsninger, der tilgodeser både virksomhedens og den enkeltes ønsker og behov.

Pligter i forhold til jobcentret ved sygdom
Når man er sygemeldt, skal man samarbejde med jobcentret i bopælskommunen om opfølgningen. Jobcentret vil jævnligt kontakte sygemeldte for telefonisk opfølgning, bede sygemeldte komme til møder, indhente lægeligt i form af mulighedserklæringer eller andre former for dokumentation. Hvis sygemeldte ikke medvirker til denne opfølgning, kan det betyde, at daghøjskolen mister retten til sygedagpengerefusion, og dermed ikke kan få udbetalt en del af den løn, som sygemeldte får udbetalt fra Kursustrappen under sygemelding. Hvis man bevidst ikke medvirker eller forhindrer jobcentrets opfølgning, vil Kursustrappen i yderste konsekvens modregne et beløb svarende til sygedagpengerefusionen i sygemeldtes løn.

Lederen deltager gerne i en rundbordssamtale via jobcentret med involverede aktører.

Varigt nedsat arbejdsevne
På Kursustrappen har vi medarbejdere ansat i fleksjob eller andre former for støttede job.  Vi er en rummelig arbejdsplads præget af tolerance, omsorg og gensidig respekt. Vi har ansat mennesker udefra i støttede job. På samme måde kan en allerede ansat, fx i forbindelse med alvorlig sygdom, komme i en situation, hvor arbejdsevnen bliver varigt nedsat, og der tildeles fleksjob fra kommunen. Både i forhold om rekruttering og fastholdelse er vi positivt indstillede over flere forskellige typer af ansættelse af mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Der vil naturligvis altid skulle foretages en konkret vurdering af funktionsnedsættelsens karakter og omfang kombineret med mulige opgaver og skånehensyn med henblik på også at sikre den daglige drift på skolen.

Barns sygdom
Uddannelsesforbundets overenskomst danner præcedens for alle ansatte for, hvordan vi giver mulighed for fravær ved barns første og anden sygedag. Efter aftale er der adgang til hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn under forudsætning af følgende:

  • Det er barnets første og/eller anden sygedag
  • Hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt
  • Barnet er under 18 år
  • Barnet er hjemmeværende
  • Forholdene på arbejdsstedet tillader det

Frihed ved barnets første og anden sygedag regnes ikke med som sygefravær for den ansatte. Adgangen til fravær for den enkelte ansatte kan inddrages ved misbrug.

Man melder barns første og anden sygedag til kontoret på telefon 3811 21 00 inden kl. 8.00 om morgenen. Se også afsnittet om sygemeldinger.

Sundhedsforsikring
Ved sygdom og andre skavanker kan man have glæde af den sundhedsforsikring, som bestyrelsen har besluttet at tilbyde ansatte. Der er et krav, at ansættelsen har en gennemsnitlig ugentlig varighed på minimum otte timer. Forsikringen tilbydes efter tre måneders ansættelse.

Forsikringen er tegnet via Tryg og dækker ud over en grundforsikring det fysiske (fx fysioterapeut, kiropraktor m.fl.) og det psykiske område (psykolog, psykiater m.fl.) samt udvidet hjælp. Tillige har vi købt en normal karensperiode på to år fra, således at forsikringen gælder for allerede eksisterende sygdomme (ikke kroniske) med det samme. Når man får brug for forsikringen, kontakter man selv Tryg for at afklare muligheder og procedure. Brug plastikortet, som blev sendt til dig sammen med din police, da du blev indmeldt. Husk at oplyse at karensen er købt fra, hvis det er relevant i den konkrete situation.

På Kursustrappen forventer vi, at du gør brug af forsikringen, når det er muligt. Dette ikke alene fordi vi har interesse i dit velbefindende, men også fordi vi alle har interesse i kollegers mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet efter sygdom.

Hvert år i juni evaluerer bestyrelsen forsikringsordningen og beslutter fortsættelse heraf. Dette sker bl.a. på baggrund af lederens indstilling ift. antal anlagte sager, som oplyses fra Tryg. Oplysninger der tilgår Kursustrappen fra Tryg er anonyme.

 

Afsnittet senest revideret den 15. april 2016

Stresspolitik

Formålet med stresspolitikken er at forebygge, modvirke og håndtere stress. Formålet er tillige at medvirke til skabelse af en kultur med åbenhed om stress. Politikken skal ses i sammenhæng med øvrige politikker og retningslinjer i personalehåndbogen fx retningslinjer for vold, mobning, sygefravær og e-mails.

Stress er en belastningstilstand, hvis alvor kommer an på muligheden for at håndtere den. Kronisk stress udløses, når en person udsættes for mange stressorer og vedvarende belastninger, dvs. krav som vedkommende ikke kan indfri. Akut stress er af betydelig kortere varighed (minutter). Akut stress opstår ved krav, man godt kan indfri og kaldes ofte ’travlhed’, når flere serier af akut stress følger hinanden på kort tid. Akut stress er ikke et problem, så længe det optræder afgrænset.

Ansvaret for at forebygge og håndtere stress ligger på alle niveauer, dvs. hos ledelse, på holdene/i medarbejdergruppen og hos den enkelte medarbejder. Man er ansvarlig for både at reagere på egen stress og den stress, man ser hos en kollega! Det er meget forskelligt, hvad der stresser den enkelte, og det kan ofte være en kombination af arbejdsmæssige og private forhold. Men i alle tilfælde tager vi det alvorligt og tager ansvar. I arbejdssammenhæng handler fraværet af stress ofte om seks ting: tilstedeværelsen af indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og tydelighed i krav. Stress kan udmøntes på utallige måder. For undervisergruppen vil stress fx konkret kunne ses og forstås i sammenhæng med kursistgrundlaget og de udfordringer, kursisterne slås med i form af personlige og sociale problemstillinger, psykiske diagnoser, misbrug osv. Helt andre forhold kan naturligvis for undervisergruppen og for andre personalegrupper være det, der medvirker til at fremkalde stress. Der kan være mange symptomer på stress både fysiske, (bl.a. hjertebanken, hovedpine, indre uro, muskelsmerter), psykiske (bl.a. anspændthed, søvnproblemer, rastløshed, koncentrations- eller hukommelsesbesvær), adfærdsmæssige (bl.a. kritisk og irritabel, hurtigt talende, ubeslutsomhed, uengageret, klat-fravær).

Uanset årsagen til stress og hvilke symptomer man har, tager vi stress alvorligt. Bemærk, at tillidsrepræsentant (tr) og arbejdsmiljørepræsentant (ar) har en særlig rolle, som det fremgår af nærværende politik.

FOREBYGGELSE AF STRESS

Ledelsen

I det forebyggende arbejde skal ledelsen tage medansvar for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø ved at:

  • skabe rammer for og klarhed om mål, roller, ansvar, opgaver, samarbejde og kommandoveje
  • medvirke til at sikre, at krav matcher, udfordrer tilpas og kan indfris, herunder tage del i prioritering
  • være tydelig i forventninger og feedback
  • invitere til medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog og information
  • sikre fornøden kompetenceudvikling og coache medarbejderne til at kunne varetage arbejdsopgaverne selvstændigt
  • skabe tryghed gennem autenticitet (oprigtig troværdig kommunikation)
  • tage henvendelser alvorligt, være lyttende og handlende over for medarbejderproblematikker
  • forholde skolens opgaver og ressourcer til ambitionsniveauet
  • se emnets relevans i fx mus, ved deltagelse i holdmøder, på husmøder, via supervision osv.

Holdet/medarbejdergruppen

I det forebyggende arbejde skal medarbejdergruppen (jf. tillige tovholdernes særlige opgaver og ansvar) tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at:

  • skabe klarhed om roller og forventninger til hinanden i forhold til ansvar, opgaver og samarbejde i dialog med hinanden og ledelse
  • sikre planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet – for den enkelte og alle i gruppen
  • respektere og være opmærksomme på hinanden, støtte, opmuntre og give omsorg
  • give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen og udvikling af kompetencer
  • have en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen – hvorfor lykkes noget (ikke), hvordan lykkes noget (ikke)?
  • drøfte stress på gruppens møder – sæt stressbarometer på dagsordenen hver anden måned

Den enkelte medarbejder

I det forebyggende arbejde skal den enkelte medarbejder tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at:

  • sikre klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og ledelse
  • melde uklarheder, konflikter eller for store krav ud i tide
  • deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen – hvorfor lykkes noget (ikke), hvordan lykkes noget (ikke)?
  • sikre klarhed om forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde samt kommunikation
  • sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, herunder tydeliggøre handleansvar på konkrete opgaver, såvel for det daglige arbejde som i spidsbelastninger (prioritering og overblik)
  • acceptere korte perioder med pres og kaos

HÅNDTERING AF STRESS

Ledelse, medarbejdergruppe og den enkelte forstærker den forebyggende indsats som beskrevet ovenfor. Ledelsen skal især:

  • være opmærksom og tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress
  • tage kollegahenvendelser alvorligt og handle umiddelbart herefter
  • sikre opgaver bliver prioriteret/flyttet og problemer, der kan løses, bliver løst
  • opfordre den stressramte til samtale med tr eller ar
  • gøre opmærksom på muligheden for psykologhjælp via skolens sundhedsforsikring
  • tage hånd om problematikken i forhold til resten af medarbejdergruppen

Holdet/medarbejdergruppen skal især:

  • forsøge at tale med den stressramte om problematikken og tilbyde hjælp og omsorg
  • overveje muligheden for brug af supervision med hensyn til problematikken
  • kontakte ledelse eller evt. tr eller ar med henblik på konkret sparring og vejledning i håndtering af situationen

Den enkelte medarbejder skal især:

  • opfordres til at være åben om situationen og problematikkerne
  • bede om hjælp fra ledelse m.fl. til at afbalancere situationen
  • være opmærksom på, hvad man har og ikke har indflydelse på (undgå at vilkår stresser, men gør noget ved det, man kan ændre)
  • sige hensigtsmæssigt til og fra ud fra personlige ressourcer
  • sørge for sammen med ledelse og medarbejdergruppe at revurdere sit perfektions- og ambitionsniveau
  • overveje brugen af psykologhjælp via sundhedsforsikring (bl.a. lære stresshåndtering)

SYGEMELDT MED STRESS

Ledelsens ansvar er at:

  • aftale med den sygemeldte om tr eller ar skal kontakte medarbejderen
  • orientere tr og ar med det samme medarbejderen sygemeldes
  • sende en mail til huset om sygemeldingen og den forventede varighed heraf
  • have kontakt med medarbejderen igennem hele sygeforløbet enten gennem tr, ar eller selv, afhængigt af forholdet og problematikkerne og de konkrete aftaler
  • tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilderne er – når medarbejderen er klar til at tale om det – i samarbejde med tr og ar
  • sætte emnet på dagsordenen på næstkommende SU/AMO-møde med henblik på overordnet organisatorisk læring

Hvad gør tr eller ar?

  • tager kontakt med den sygemeldte medarbejder, hvis medarbejderen har aftalt det med ledelsen – i hvert enkelte situation aftales det, hvem der tager kontakten
  • opfordrer sygemeldte til at tage kontakt til egen læge og oplyser om muligheden for brug af sundhedsforsikring for psykologbistand
  • ledelse, tr eller ar vil efterfølgende have løbende kontakt til medarbejderen under sygefraværet, det aftales individuelt

Hvad gør ledelsen i forhold til resten af medarbejdergruppen?

  • skaber overblik over, om dette er et enkeltstående tilfælde eller et symptom på generelle stressproblemer i medarbejdergruppen
  • kontakter tr eller ar som sparring for at afdække, om resten af gruppen m.fl. også er stresset
  • sikrer information om den sygemeldte kollega efter aftale med vedkommende

Holdets/medarbejdergruppens ansvar er at:

  • give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, dvs. ingen meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det
  • at være samarbejdsvillige mht. ledelsens arbejde med at undersøge stressorer for den sygemeldte og gruppen som helhed
  • tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og for alle

TILBAGE EFTER SYGEMELDING PGA. STRESS

Ledelsens ansvar er at:

  • aftale et møde med medarbejderen inden arbejdet genoptages, evt. hvor tr eller ar også deltager (jf. også den lovpligtige opfølgning med sygefraværssamtale – se om sygefravær i personalehåndbogen). Der er fire formål med mødet, at: 1) identificere stresskilderne, 2) aftale hvilke ting, der skal ændres i arbejdssituationen, 3) aftale hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid (delvis raskmelding), 4) aftale hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om
  • arbejdsmæssige stressorer, der er mulige at fjerne, er fjernet fra medarbejderens arbejde
  • have en tæt dialog med medarbejderen om reaktioner på tilbagekomsten
  • sikre, at arbejdsopgaverne passer til den aftalte arbejdstid, samt at der langsomt i takt med at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver
  • skabe ro og være buffer over for omverdenen

Holdets/medarbejdergruppens ansvar er at:

  • være forstående for en tilbagekomst med nedsat arbejdsfunktion, justerede eller ændrede opgaver, nedsat tid mv.
  • tale åbent om daglige stressproblematikker og deres løsning
  • være i dialog med ledelsen, hvis der opstår problemer

Den enkelte medarbejder skal vide, at:

  • man bliver kontaktet af hhv. ledelse og tr/ar i sygefraværsperioden
  • man skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når man er klar

Ikrafttrædelse, opfølgning og evaluering SU/AMO har igangsat udarbejdelse af stresspolitik i foråret 2012, og politikken er vedtaget efter et personalemøde i maj. SU/AMO-udvalget skal ved hvert stresstilfælde med sygemelding drøfte, hvordan grundlæggende antagelser og værdier, arbejdsgange mv. ikke udmønter sig i stressfremkaldende procedurer, herunder om situationen giver anledning til organisatoriske opmærksomhedspunkter eller ændringer. Stresspolitikken evalueres som helhed i udvalget årligt, dvs. på forårsmødet hvor også sygefravær er på udvalgets dagsorden. Ligeledes skal emnet medtænkes ved både den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse i august/september og ved udarbejdelse af ny apv min. hvert tredje år. maj 2012

Varslings- og evakueringsinstruks ved brand

You are required to login to view this page.

Medarbejderudviklingssamtaler MUS

You are required to login to view this page.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

You are required to login to view this page.

Personaleudvikling

You are required to login to view this page.